Ja, hvad dælen skal det nu betyde?!
Jooh, jeg har siden vi faktisk blev vilde med vores nye hus, kigget på smarte termostater til radiatorer som vi har her i kælderen.

Og nu har jeg så endelig investeret i TADO!
TADO er bare et af mange systemer som kan styre blandt andet radiatorer smart.
Smart på den måde, at man kan lægge tidsprogrammer for hver enkel radiator/rum, lade TADO vide om man er på ferie, tage højde for ude temperaturer og ikke mindst “sniffe” luft kvalitet og vurdere om vinduet skal åbnes! Og hvis vinduet åbner og TADO bemærker temperaturen dykker – Ja så slukker den! SMART!

Hvorfor så TADO?
Jo det har jeg valgt fordi jeg har læst og læst og læst, og der var noget åbenhed og finesse som jeg syntes virkede tiltalende. Modsat f.eks. Danfoss som laver noget der er total låst og som bliver kraftigt kritiseret.
Netatmo levere en serie også, men de begrænser sig til KUN radiator. Og da vi i vores hus har luft/luft varme/aircon i stueetagen, ja så giver det god mening at kunne kører alt i samme serie og APP ikke mindst.

Installation og kompatibilitet
Desværre er ventiler jo ikke bare ventiler – Og jeg kan lige så godt være ærlige og sige, at jeg troede jeg styr på det, men overrasket alligevel.
Vi har 4 radiatorer i kælderen og det fungerede perfekt og var super nemt at skifte!
Så har vi en ventil til at styrer gulvvarme i badeværelset, og jeg syntes den så helt normal ud, men desværre vidst jeg ikke nok om det – Så den var ikke normal og nu skal jeg finde en løsning.
Men overordnet set er installation ekstremt simpelt når én af de mange fittings som følger med i æsken passer til!

App’en fra TADO
Det er både installations vejleder og ikke mindst controlcenter!
Så lad os starte med montering og installation med APP’en.
Der vejledes grundigt i billeder og tekst hvad der skal ske og man skal ikke gøre noget før, APP’en har vist/sagt det. For rækkefølgen og alle processor er inkluderet. Både fjernelse af eksisterende ventil, lige til valg af ny fitting til TADO-ventil og ikke mindst konfiguration af enheden i APP’en.
Super gennemført og når den første er monteret, så kører det virkelig nemt med alle de fremtidige!
Jeg havde dog én som drillede når jeg skulle sætte den på radiatoren og selv skulle kalibrere sig ind. Den blev ved med at sige at den ikke kunne sidde rigtig og at jeg skulle tage den af og sætte på igen.
Til sidst fjernede jeg enheden helt fra APP’en og tog batterier ud i 10 sek, og startede forfra – That made my day! Og så virkede den!

Controlcenteret eller bare styring af TADO-ventilerne starter med en forside hvor man kan se alle rummene med: temperatur og om enheden varmer eller ej.
Så er der “fliser”/knapper til at læse mere om luftkvalitet og ikke mindst knap til at se hvor mange kroner man spare!
Der hvor TADO er lidt frække er på deres fuldstændige SMARTHED – For at få fuld automatisering skal man betale en månedlig eller årlig afgift til et abonnement.
Det giver det enkelte system mulighed for ikke at skulle spørge mig som bruger om hvad jeg vil gøre når jeg kører, eller hvis vinduet bliver åbner – og hvad TADO så skal gøre. Nej, så gør den alting automatisk.

Personligt er jeg utrolig glad for at se målinger for luftkvalitet!
Der bliver lavet en stor fin oversigt over forskellige parametre som der måles på, samt vurdering med temperatur og luftfugtighed. Det giver en samlet “score” for indeklimaet – og det er jo noget man kan tage og føle på og ikke mindst reagere på!

Vurdering efter 1 uge
Jeg er meget tilfreds med som sagt at kunne se tal på vores luftkvalitet i vores hus eller mere præcist vores kælder.
Et område hvor man altid er lidt bekymret for fugt og bare generelt klima.
Det er klart at der er nu investeret i 5 enheder til 2000,- Så investeringen skal nu tjenes ind!
Jeg har ikke en forventning om at det sker på år et eller 2, for nu hvor vores enheder sidder i kælderen, så er det jo rum som ikke er opvarmet til 24 grader døgnet rundt.
Men det giver mig en rigtig effekt styrring af de rum som vi kun benytter meget i weekenden.
F.eks. legerummet – Jamen opsætningen er nu, at der varmes op fra morgenstunden lørdag og slukkes igen ved 18 tiden når ungerne normalt er lagt i seng.
Kontoret er programmeret til at være opvarmet i hverdage mellem 17 og 22 og weekender mere eller mindre fra formiddag til aften.
Det er dén smarthed som gør at vi kan spare penge og især lige så snart vi så ikke er hjemme – Jamen så tænder de slet ikke. Så sikre de blot at kælderen holder sig over 18 grader.
Og lige kort til sidst – Det jeg gjorde før jeg kastede alle pengene ind i TADO – var at jeg har kørt 2 uger med 1 enhed, for at lærer det at kende og ligesom føle mig tilpas med det og finde ud af om jeg faktisk var tilfreds.
Nu har jeg så sat en 4-pack op og altså har jeg 5 enheder + en hub.
Så den første pakke jeg købte var blot startpakken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *