Det lette navn af: Gardena Slangevogn AquaRoll M Easy… yeeees….
Sagen er den at vi siden vi flyttede til det store hus og stor have, har levet med en opruller som var tiltænkt til væg-montage (og den er aldrig kommet op) og en vogn som virkelig ikke stod stabilt.
Slangen var den billigste fra silvan (ikke noget ondt om det) som desværre ikke kunne nå rundt på hele grunden.
Vi har den praktiske udfordring/fordel, at huset står midt på grunden, så haveslangen skal jo gerne kunne nå helt ud til hvor der skal vandes.
Sidste år købte jeg på tilbud gardena’s top mærke af haveslange, og det er den som i ser oprullet på vognen herunder. Dermed havde jeg altså 50m som kunne nå det hele.
Og så har jeg regnvandsopsamling som jeg også gerne vil koble op til.
Så jeg flytter altså tit rundt på denne vogn, for at bruge forskellige forsyninger af vand.
Vognen er derfor købt i størrelse M, set i forhold til hvor mange meter slange den skal kunne opbevarer.
Denne vogn syntes så super smart ud, fordi den stabilisere sig på “ben”, som man kan se på mine billeder.
Håndtaget kan foldes ind/ud, for hvilken grund har jeg ikke lige kunne gennemskue.
Ligesom at det store sorte håndtag, som man benytter til at trække vognen i, det kan hæves og sænkes ved at løsne den orange “flip”.
Funktionen i dette kan jeg heller ikke helt se super anvendelig.
Faktisk så mangler lidt en “stop” funktion når det håndtag hæves. For når jeg en gang i mellem faktisk bruger denne funktion, jamen så kan jeg hive lidt for hårdt og hiver dermed hele skidtet op.
Det mere vigtige på denne vogn er det orange hjul – Det her med at der er n funktion til at fordele slangen i bredden, på tromlen.
Denne funktion fungere faktisk ret godt! Og hjælper virkelig meget når man står og ruller slangen tilbage på vognen.
Kvaliteten af vognen er det velkendte Gardena. Det fungere super godt, men der stadig liiiidt meget plastik. Men min erfaring er bare at de holder bedre end andre mærker.
Alt i alt, efter 2 måneders brug, så må jeg sige det er en rigtig god, stabil og funktionel vogn.
Det her med at have noget som står stabilt når man skal rulle slangen op igen, og faktisk ikke også skal stå og holde på vognen, men bare kan spinde/dreje der ud af – Det gør det langt mere effektivt og til en fornøjelse. Tit endte det jo med at jeg bare lod slangen ligge på fliserne, fordi jeg ikke gad rulle den op.
En anden basic ting – er at jeg også har fundet kobling og andet ganske tæt. Der ikke noget dryppen fra samlinger eller andet.
Jeg mangler lidt en holder til min “pistol” og så mangler jeg lidt beskyttelse på den jernbøjle som står på jorden som man kan se på billede et.
Det er småting, men finesser som virkelig ikke ville gøre produktet dyre, men derimod give en bedre oplevelse af produktet.