Store rejer, parmesanost, smør og hvidløg – toppet med persille!
Det er kan ikke gøres mere simpelt – jo det skulle da lige være at købe rejer som er pillet og renset!
På årets ferie i Spanien, kommer vi bare ikke uden om at skulle lave en ret som vi fik sammen på en restaurant for mange mange år siden.
Der er blevet tweaket og tunet siden, men det er en ret hvor man skal gøre den til sin egen. Derfor skriver jeg ikke nogen præcise mængder! Men… man kommer langt med følgende:
- 200-300g store rejer
- 75-150g parmesanost
- 25-50g smør
- 2 fed hvidløg
- Top med persille som du ønsker – og ja det skal med på grillen!
Vores fif er at gå i Lidl og finde frostboksene med rejer! Her kan man købe færdigpakket renset rejer eller man kan selv “blande”.
Ikke noget med at stå og pille tarme ud eller pille skaller!
I fadet kommes:
– først rejer
– knus hvidløg og drys fordel
– Fordel smør i mindre tern
– Drys med persille (nej sådan ser det ikke ud på mine billeder)
– Til sidst drys parmesanost ud over
På grillen, eller i ovnen med fadet! Det tager ikke længe, men gør jer selv den tjeneste at lade osten få lidt farve og blive sprød. Hvis det skal lykkedes i en ovn, skal fadet nok op i øvre halvdel. På en grill, kom det helt af sig selv.
Spis gerne noget lækkert brød til, dyb GERNE i fadet og sug den fantastiske smag op med ost!
Det er en perfekt starter og deler hen over bordet! Bare en gaffel hver 🙂
Velbekomme!