Jeg burde vel næsten kræve reklamepenge for dette indlæg, men så igen – Det her handler om at dele gode oplevelser med jer som læser med!
Og det her er en af dem, hvor størrelsen/mængden måske ikke gør alting bedre, men “oh my” om vi fik fyldt fryseren med ribs!

Lad os bare få linket, for varen er stadig på lager:

Køb Ribs her!

Jeg har efterhånden lavet mange ribs til familien.
Lige siden vi fik mirakel-brønden ind i vores liv – Sous Vide – Jamen så har selv jeg ELSKET at spise ribs!
Så det er jo blevet til en passion, en rejse, en oplevelse, en udfordring at forbedre det som faktisk allerede er så godt!
Derfor efter mange studier på youtube, amerikanske sites og facebookgrupper, jamen så suger jeg viden til mig og bliver mere eksperimenterende!

Det har ført til mere fokus på hvad type af ribs jeg ønsker at købe.
Selvfølgelig fokus på pris, men forståelsen for hvad det egentlig er der kommer ind af døren og hvad forhandlerne egentlig sælger, har gjort ribs til TOP TOP favorit blandt de voksende og vores 2 drenge i vores hjem.

Steak-out.dk har igen og igen været troværdig leverandør af TOP kød!
Og til black friday 2020, slog jeg til på en 19 kg kasse med St. louis ribs!

Hel kasse U.S St. Louis cut spareribs. Ca. 19 kg. SENDES PÅ EGET ANSVAR

Det her er ikke ribs som kan købes nede i slagteren!
St. louis er benene helt oppe ved rygraden hvor “normale” ribs, sidder længere nede!
Det kan altså ses på størrelsen af ben, og ikke mindst retningen på benene.
Lige det her med retningen på benene, kan være lidt mere besværligt end de traditionelle. For de yderste ben bliver meget små og sidder noget skævt. Så det børnevenlige “her tag et ben og bid rundt om”, forsvinder i den ene ende.
Men bortset fra det – så er det her ribs med KRAFT, KØD og SMAG!

På billederne herunder kan det færdige produkt ses. Desværre ikke smages… Desværre ikke duftes… Take my words for it! FANTASTIC!

Hvad er så min opskrift på de her? Jo… Sådan her…

Forberedelse dag 1, kl 15.00’ish:
– Fjerner hinde på bagsiden
– Trimmer lige evt. fedt eller små ben/knogler/brusk
– Pensler med sød sennep eller dijon honning sennep
– Drysser Dry Rub på (se opskrift her) Husk den kan tilpasses med mere/mindre chili efter smag
– Pakkes i vakuum – og er pakker jeg dem altså som regel i flere små pakker, så de kan være i min gryde med Anova sous vide stav.

Læg kødet i gryden dag 2, kl. 16.00’ish:
Jeg giver de her ben 24 timer, så derfor forsøger jeg med timing til service kl 17.00 (små børn i huset).

Sous Vide staven er sat til 58 grader!

Kødet op og “finish” dag 3, kl 16.00’ish:
På dagen for spise, tages kødet op af vandbadet 1 time før servering.
Jeg er ikke nervøs for varmetab, for de skal ud på grillen!
Årsagen til at tage dem op en time før, handler om at de skal ligge og tørre!
Hvis meget dry rub er vasket af, af væden som trækker ud, så drys ekstra på!
Efter 45min giver jeg dem BBQ souce, og de lægges ud på en god varm grill!
Her kigger jeg efter at kødet trækker sig tilbage på benene!
Samtidig kigger jeg efter på BBQ skorpen som tørrer ind og så får de lige ekstra lag!

Når jeg kan se 1 cm ben cirka, hvor kødet har trukket sig tilbage, så er jeg glad! Og de ryger ind til spisebordet!

Velbekomme!

2 thoughts on “Sous vide: US Ribs – St. Louis cut!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *