Til vores nye skønne hus har vi været på jagt efter et sæt havemøbler som ikke skulle koste kassen, da det jo fungere som sæt nummer 2.
Det skal fungere som afslapning ude i haven under markisen.
Utroligt nok så bliver man ret skuffet over hvor ens markedet er.
Det er ligesom defineret for os, at 80% af produkterne går igen, fra den ene forretning til den anden – og den tredie!
Priserne svinger! Og de må tydeligvis tjene alt for meget på havemøbler, for antallet af procent som produkterne kan sættes ned med, er altid over 50%!
Tag for eksempel denne uge, Bilka har “op til 60%” på hele kataloget!
COOP har “medlemstilbud” – 62% på det møbelsæt vi har kigget på!
Men så kigger man hos JYSK – Sættet står uden nogen tilbudspris, men er stadig billigst!?
Så sættet herover, stod som følger:
Bilka: På tilbud: 3.149 kr, sat ned fra 3.499
COOP: På tilbud: 3.799 kr, sat ned fra 9.999
JYSK: Fast lavpris: 3.000
Intet sted hedder sættet det samme! Men de bruger alle sammen de samme billeder, produktet har samme mål, og vi nærmer os samme prisleje hele vej rundt.
Så jeg var klar til at bestille fra JYSK! Men inden jeg havde set mig op, så kostede sættet 3.400 husk JYSK! Fordi de skulle have penge for fragten! Dog var der mulighed for at hente selv i lokale jyske! Men så skulle jeg jo booke en trailer…
Tilbage til Bilka – GRATIS fragt! Bestilt!