Den første hele dag i SF blev brugt på at boltre sig løs i områder som vi egentlig havde besøg. 
Så dag 2 skulle være nye områder som vi ikke havde været omkring før. Især China Town var målet og det var også en særlig oplevelse som man jo egentlig har set på TV, men at komme igennem en bydel hvor alt er så anerledes er virkelig imponerende!

Jeg kunne derfor heller ikke dy mig for at tage lidt billeder ind af døren i nogle af forretningerne, hvor de lokale handler og der lå vare på hylder, i skuffer og mærkelige spande – Som man ikke lige ser i resten af byen!

Som resten af vores tur gik vi på opdagelse til fods, det betød også at pauserne blev afholdt, der hvor vi nu var nået til. Det sidste billede i denne blog, viser et hyggeligt sted. Hvor vi gik ind i en park med legepladser og områder hvor lokale i China Town sad og spillede.

Turen rundt i China Town er et besøg værd blot for arkitekturen! For den er betydelig anerledes fra resten af byen!
Og det mest syrealistiske kommer når man træder “tilbage” i San Francisco. 

Der er massere af små butikker, især turist-shops og elektronik-shops. Mange af dem er som at handle i Østen (sjovt nok), f.eks. var jeg på jagt efter en ny skulderstrop til mit spejlrefleks, som var slidt op. Og her fandt jeg sørme en ny. Jeg handlede hurtigt, og prisen var fair!
Men da vi så var på vej videre, ville han gerne sælge mig noget “HD-glas” som kunne monteres på mit objektiv. Og det startede på nogle og 100 dollar, og han trak så 25 fra, som var det jeg havde givet for skulderstroppen.
Da jeg så trak noget på det, fordi jeg aldrig før havde hørt om dette glas, og jeg ikke kunne finde nogle andre som producerede dette vidunder-glas, ja så raslede prisen ned! Jeg tror vi endte på 50-60 dollar inden jeg valgte forlade butikken og takke nej.
I det at prisen raslede ned så blev jeg bare skeptisk og tænkte, at så var det jo noget værre fusk han ville sælge, et produkt som ikke kunne forklares eller findes på nettet.

Så opsummeret, så er China Town også udfordrende! 🙂 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *