Med en Road Trip i baggagen som erfaring, så kunne vi sagtens give os selv nye udfordringer til tur nummer 2.
Californien rundt med en 10 måneder ung/gammel baby.
Principfaste og rejselystende som vi er, så har vi altid været enige om, at en baby ikke skal sætte begrænsninger for os som forældre. Vi skal og vil have plads til oplevelser og komme ud i verdenen. Det er blot et spørgsmål om det praktisk og ikke mindst planlægningen som må tænkes en smule anerledes.
Det klart, at som nybagte forældre øjnes også mulighederne nu hvor man har en lille med på tur. F.eks. ude i lufthavnen, hvor der pludselig ikke er begrænsning for hvor man kan springe over i køen.
Sikkerhedscheck – “gå i bare herover”, boarding til flyver – “Familier med børn bedes boarde først”.
Den anden side af kagen er selvfølgelig at vi er lidt mere besværlige, for der skal jo pakkes ud og pakkes sammen og især til en flyvetur på 11 timer, så vil man gerne undgå at skulle rejse sig op efter 1 time når baby ligger og sover.
For at skabe et indlæg med bare en smule struktur, så lad mig starte lidt fra en ende af på vores Road Trip. Lad os starte med booking af flybilletter.
Booking af flybilletter
Med god erfaring fra Norwegian på sidste tur, planlagde vi denne version 2.1 (2 voksende. 1 barn) tur efter hvor Norwegian fløj til.
Det betød at vi skulle flyve til Los Angeles og hjem fra San Francisco, Oakland Airport.
Da jeg sad og bookede hos Norwegian, i MEGET god tid, gav det os mulighed for at reservere pladser. Og det er en uvurderlig ting som vi kom til at være svært tilfredse med, både ud og hjem.
Vi fik nemlig booket op mod en væg, hvor på der kunne monteres krybbe. Således at vi kunne lægge den lille fra os. En virkelig rar situation når man skal flyve 11 timer, at man ikke SKAL have den lille sovende på sig.
Dog må børnene ikke ligge i krybben hvis der kommer en periode med turbolens, som vi selvfølgelig kom igennem. Så skal de tages op og spændes fast hos forældrene.
Lillemanden koster ganske gratis. Der må dog ikke medbringes kuffert. Men én af forældrene må have 5kg ekstra i kufferten. Dertil må der medbringes en autostol og en klapvogn/barnevogn. Der er som sådan ikke tilknyttet en håndbage til den lille, men der må gerne pakkes babymad, bleer og diverse.
Vi valgte så at gøre det, at vi betalte for en ekstra kuffert på 20 kg, da vi skulle være afsted i 3 uger.
I alt betalte vi cirka 8000,- DKK for vores billetter i april måned.
CPH -> LAX
Afgang fra CPH gik smertefrit og vi kom nemt gennem checks.
Klapvognen skulle afleveres i “special baggage” og det var egentlig det eneste nye der var i CPH.
Ombord på flyveren kunne vi i ro og mag få pakket lidt legetøj ud og småting til lillemanden i mens flyveren blev fyldt op. Charlotte havde pakket en masse små ting ind i gavepapir som vi kunne åbne i løbet af de mange timer, for at holde den kørende og hele tiden af lidt nyt og spændende.
Med hensyn til lufttryk, støj og uvante situationer i flyveren, så tog ham den lille det total i stiv arm. Der var intet der afslørede at han skulle være utilfreds eller utilpas. Tværtimod så havde han en fest med at sidde på sin mor og lege.
I forsøget på at holde den normale rytme havde vi fodret af inden flyveren, således at vi ombord på flyveren blot gav en smoothie. Og så gjorde vi forsøget på at lægge ham til at sove.
Det gik sådan set også udemærket, men han sov dog blot nogle timer. Det resulterede i at han på resten af turen var overtræt og oplevelserne med at være i en flyver, blev for meget.
Så der måtte jeg gå lidt frem og tilbage, ud i køkkenet og se hvad stewardesserne laver. Bare for at holde ham lidt i ro.
Vi havde forventet LANGT værre, så vi syntes vi kom “nemt” igennem.
Ankomsten i LAX er hektisk og af en eller anden årsag langt mere travl end da vi var på besøg sidst. Det var noget besværligt med oppakning og klapvogn at skulle ombord i en Shuttle Bus ud til biludlejning.
Mennesker der kun tænker på sig selv, og den altid umulige kamp: folk ud, så ind. Det fungerede bare ikke.
Men vi kom da afsted og kom ud og hentede bil.
On the road
Lillemanden har altid været glad for at køre i bil. Så vi var noget spændte på når det nu skulle foregå mere eller mindre i 3 uger. Men opsummeret, så klarede han det super godt!
Der var dage hvor det blev for meget, og så var det indtil siden, holde en pause, spise noget mad eller gå en tur.
Vi startede med at opholde os uden for LA, tæt til stranden. Her kunne vi vende os til tid og temperaturer. Og det er vi helt sikre på at var godt givet ud.
Ligesom det var rart for den lille, så var det også rart som forældre, at få slappet af, gå langs stranden og blot kører småturer til ting i nærheden.
Den første længere tur gik mod San Diego, og det var turen som vi ligesom skulle bruge på at se hvordan kommer den her road trip til at forløbe. For det var en køretur på 6-7 timer samlet og der ville være bleskifte on the road, og mad i grøftekanten.
Alt forløb rigtig godt, og som vi skulle opleve på resten af turen, så var det altid den sidste time eller 2 som blev lidt hård. Når han havde sovet det han kunne og underholdningen ikke længere var sjov, ja så skulle vi ud af stolen. Men sådan har man det også nogen gange selv som voksen!
Det gode ved en lejebil, er jo at man kan lade de små spise i bilen, og være total ligeglad med hvor meget de sviner. Selvfølgelig er der en grænse hvor hvad man gider sidde i, men krummer fra små kiks, snacks andet – Det går man ikke så højt op, som hvis det havde været ens egen bil.
Det sammen man man sige for det at pakke bilen. En klapvogn ind og ud, kufferter ind og ud. En gang imellem så presser man lige lidt hårdere for at få det hele til at være der. Nogen gange så banker klapvognen ind i en skærm på bilen. Så der noget som vælter rundt i bagagerummet. osv osv osv. Men det ligemeget – its a rental!
Det jeg prøver at sige er bare, at i den sidste uge var jeg godt nok træt af at pakke 3 kufferter, en klapvogn, en køletaske og det løse! Men når det er sagt, så er det jo “the way to travel”, når man er på road trip i en bil og på 12 forskellige moteller/hoteller. Så det er nok det samme der sker som når man er på 3 ugers almindelig sommerferie og man bor i kufferten, og man i den sidste uge har haft 4 jordskælv i sin kuffert…
En punkt som er vigtigt at nævne i dette afsnit er varmen. Både udenfor og inde i bilen. For vi oplevede da et par gange en knægt som virkelig havde haft det varmt i sin autostol. Som regel når han havde sovet, kunne han være ret våd i nakken og på ryggen. Så er det altså vigtigt man lige kommer ud og holder en pause i skyggen og får skiftet hvad der må skiftes.
Lejebilen kostede for 3 uger, cirka 4400,- DKK oven i det kom så leje af autostol for cirka 800,- DKK.
Baby-udstyr på rejsen
For os på denne road trip, blev vores klapvogn en uvurderlig hjælp på hele turen! Vi havde en Baby Jogger Elite med som blev pakket sammen i 2 plastikposer, en rulle gaffa og så blev den pakket ud i lufthavnen mens vi ventede på baggagen. Og så fik den samme tur på vej hjem.
Joggeren blev brugt alle steder, både på korte stop, længere gåture og til det praktiske som at skifte ble, mad og sove! Det fungerede bare fantastisk.
Den var super nem at folde sammen, tage hjulene af og så ind bag i bilen oven på kufferterne.
Vi havde taget en lås med også, så der hvor vi parkerede den uden for en restaurant eller andre steder, kunne vi låse den fast.
På vandreture havde vi bæresele med. Faktisk var det jo planen at bruge en bærerygsæk, som vi havde fået lov at låne. Men den var simpelhen for stor til at det praktisk kunne lade sig gøre at tage den med i flyveren. Den ville ende med at tælle som en kuffert i sig selv, og det var jo velmærket så en kuffert vi ikke havde noget i.
Så på vores ture rundt i naturen havde den lille på skift i bæreselen. Og det fungerede også rigtig fint. Som ofte sov han, men ellers sad han blot og kiggede lidt rundt.
Han kom aldrig med på den helt lange tur i Yosemite, men vi var da ude og gå ture på 3-4 timer hvor han sad på slæb uden brok.
Babyseng/tremmeseng var en ting som gjorde udslag når vi bookede hoteller på vej rundt i Californien. Vi lagde hårdt fra start i LA hvor motellet ikke havde nok senge, og vi derfor måtte lægge ham i en almindelig seng og “spærre” ham lidt inde. Det var moren ikke tilfreds med, men der var desværre ikke meget at gøre. Det positive var dog at vi var i et værelse med 2 dobbeltsenge, så i det mindste sov han ikke mellem os.
Men generelt på vores vej rundt blev vi mødt at senge som var af meget forskellig karakter. Nogle var “traditionel” fold ud og smid en bund i. Så var der noget der mindede om hospitals senge og så var de steder hvor der ikke var nogen madras/bund med til… så måtte vi være kreative.
Og så var der Best Western, som leverede seng, madras, dyne, pude og lagner. Top service på de mere kendte hoteller!
San Francisco var det eneste sted hvor vi skulle betale leje for babysengen!
Vi havde pakket sommer udgaven af Sleepbag med i bagagen hjemmefra. Og den kom til god hjælp i diverse senge. Udfordringen var blot at den stadig blev for varm. Men hellere ligge blødt og så svede lidt.
