WAUW – Vi er her igen, WAUW!
Denne gang kom vi ind af den rute som vi forlod parken via i 2016. Denne tunnel view entrance er bare så overvældende og jeg tror hvis ikke vi havde været i Yosemite før, så havde jeg nok tabt både underkæbe og mundvand.
Det at kører igennem en mørk, fugtig og snæver tunnel. For så at komme ud i lyset og en åbenbaring af Tunnel View… Se selv billederne, de lyver ikke! De er taget fra parkeringspladsen lige efter tunellen. WAUW!
Dog var indkørslen og vores ankomst ikke helt nem. Det havde i ugerne op til faktisk sneet og været under frystepunktet. Derfor lå der en del is og sne rundt omkring. Og i så tæt en skov og veje på bjergsiderne, er det ikke nemt at se hvad der er is og hvad der fugtig vej.
Så vi tog det med ro og kørte ind og nød oplevelsen hele vejen til vores ankomst på hotellet.
Denne gang skulle vi nemlig bo på hotel, modsat 2018 hvor vi boede i telt.
Det er noget dyrere at bo sådan, men med oppakning til lillemanden som var både mad, bleer og andet som ikke må efterlades i et telt. Så er det bare nemmere med 4 vægge og et bad!
Det særlige ved National Parker og andre steder i USA, er jo at der er altså wildlife – BJØRNE! Og de skræller altså en bil for at komme ind til noget som dufter og de skræller også gerne et telt.
Så vi tjekkede ind på Yosemite Valley Lodge. Her fik vi et fint værelse på en god størrelse, tæt på restaurant og parkering.
Vi ankom ved eftermiddagstid, så der blev lige plads til en kort tur rundt om hotellet og ned til floden. Super smukke omgivelser!
