Igen i år er der selvfølgelig gjort klar til at servere lam og flødekartofler i påsken!

Det er blevet en dejlig tradition, og et måltid som vi ikke laver andre gange end lige i påsken. Så derfor ser man også rigtig meget frem til det hvert år!

I år har jeg så sørget for at få taget flere billeder af forberedelserne, og det er hvad jeg vil vise frem herunder.

Hvert år sidder jeg altid og skal regne lidt frem og tilbage, for det her med at skulle tilberede over så lang tid, giver mig altid kvaler med hvornår jeg så skal starte. Én eller anden dag ligger det nok lige for.

Men i år havde jeg hyret forstærkninger, fruen i huset har investeret i food-processer og den var da en dejlig hjælp. Normalt har jeg blendet i den tilhørerende blender som kommer med stavblenderen.

På bordet ligger lime, citron, smør, timian, persille, hvidløg og en lammekølle fra Chile. 
Jeg pudsede lige kødet af inden jeg smurte “pastaen” udover, da der sad lige i overkanten med fedt og sener på.

 

 

 

 

 

 

 

 

Citronskal – kun den ydre gule del som har massere af smag og ikke er bitter. Revet af fra økologisk citron.

Op i beholderen med persille – med stilke! Timian, limesaft og citronsaft. Hvidløg i gennem presseren og så giver man 30 sek med blenderen.

Så får man en dejlig grøn pesto som vi gerne vil gøre fed rig som kan træne ind i lammet. Så nu tilsætter jeg smør af mindre klumper, lidt af gangen. 

Det kan godt betale sig lige at skrabe kanterne ned og få det hele med!

Og voila! Så er der en skøn “pasta” som er let bearbejdelig som kan smøres ud på lammet.

I år syntes jeg dog der var ekstra meget væde i persillen, så for at suge væden op, tilsatte jeg 2 digestiv kiks. Det giver også salt (og måske lidt for meget sukker), men vigtigst af alt, så fik jeg samlet til en god pasta hvor alt saft og kraft er indarbejdet.

Smurt ud over køllen – Jeg fik selvfølgelig ikke taget et billede af jeg havde pudset den, men det kan I nok se for jer…

Tricket er nu – at få den i vakuumposen. Det er aldrig nemt når den er marineret på denne måde, og hvad der er endnu mere besværligt, er at jeg jo gerne vil have min pasta på undersiden også… Men det lykkedes! Jeg skulle bare skifte tøj bagefter 😛

Lam pakket ind og persillen er pelset total! Husk nu at smagen sidder i hele persillen, og da det hele alligevel skal blendes, så lad da være at spilde den. 

Køllen ligger nu natten over og så kommer den i gryden, igen i år på 58 grader i 24 timer.

Velbekomme!

Læs opskrift og se resultaterne fra 2016 her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *