Tilbage den 4. november tog vi alle 3 til Lego House i Billund.
Huset åbnede 28 september til stor fest i Billund og med massere af mennesker.
Lego House drives og ejes af Lego selv, modsat Legoland parkerne, som drives af Merlin.
Og huset har da også fået en fantastisk placering og rolle i Billund. Det som centrum i Billund og størrelsen betyder at man ikke kan misse det.
Man kan argumentere for om det passer ind arkitektonisk og størrelsesmæssigt, men fakta er at Lego ejer Billund og de har vel card-blank til at gøre som det passer dem (direkte sagt).
Men nok om det, mere om huset og hvad det indeholder.
Lego House skal gøre lego-klodserne mere tilgængelige og introducere nye legemåder med de mange klodser.
Og så skal huset præsentere hvad lego er til mange af os voksende som også elsker at lege med klodserne, nemlig unikke modeller og egne designs.
Lego-designerne har også fået friehænder kan man vidst godt sige. Udstillingerne bygget af lego er taget til det højeste niveau og viser virkelig hvor kreative og eventyrlige designerne kan tænke når de får lov til “fri leg”.
Ved ankomst til Lego House, ankommer man til hvide klodser som er stablet oven på hinanden, og indgangen kan syntes meget diskret kontra størrelsen på huset.
Men når man træder inden for, åbner huset sig op og den store hall, man kommer ind i er enorm, luftig og præget af godt håndværk.
Man kommer ind i et byggeri som giver følelsen af, her er ikke sparet på noget!
Nu var vi jo i situationen af vi skulle bruge puslerum og ammestue, og her er der også kælet for gæsterne.
Der ligger selvfølgelig en kæmpe Lego Store som er præget af flotte lego-skulpturer på vægge og i montre.
Der er restauranter og cafeer i det store ankomst rum, det hele er så veldisponeret at man ikke bemærker antallet af mennesker.
Adgang og billetter er digitalt og man bliver udstyret med et armbånd med en chip, som skal anvendes under hele ens ophold i legeområder og udstilling.
Jeg vil ikke afslører alt for meget omkring hvad man kan se og hvordan ting fungere, men lige det her omkring armbåndet syntes jeg er genialt og kræver en uddybning.
Armbåndet kan/skal bruges til at gemme sine oplevelser og ikke mindst nogen af de ting man bygger i Lego House.
Ikke nok med at du skal bruge det til at komme ind og ud, og du dermed har adgang hele dagen – og frit kan forlade Lego House helt, og komme tilbage igen, nej så gemmer du/overfører du dine data til nettet.
Så når man har bygget noget sjovt, optaget en film eller mange andre ting som man kan, så kan det hele findes på nettet når man kommer hjem vha. armbåndet.
Det er piv smart, det er sjovt og det sikre at børnene som har leget med lego hele dagen, får noget med hjem til at huske dagen!
Min anbefaling på ungernes alder vil være 3-4 år og opefter.
Der er duplo til de mindste mange steder, men de fleste af byggerierne foregår med lego-dele som ligger alle steder!
Det koster 199 kr at komme ind for fri leg hele dagen.