Dette indlæg har jeg skrevet til et forum på Facebook som jeg deltager ganske meget i. Det handler om at folk invistere ganske meget i Sous Vide princippet mere og mere, og man vil gerne lave Gourmet ud af ingenting – Men det er ikke helt sådan princippet fungere. 

Personligt gik jeg ind i Sous Vide verdenen, fordi jeg gerne vil have min steg fra slagteren ikke blev skamstegt og mistede alt smag og saft. Nej, jeg vil gerne opnå det maksimale for hvad kødet kan byde mig, og det har jeg lært og sat mig ind – At det kan Sous Vide’s magiske verden hjælpe mig med at opnå!

Jeg tror at mange af jer som tilmelder jer har samme engagement – Men I skal huske det når I handler!
Jeg har selv deltaget meget i at blive klogere på kød; marmorering, udskæringer og så videre. Det kræver lige som meget andet, interessen og ikke mindst en indsats at blive klogere på, også noget så basalt som kød. Som mange af jer her i forum ved, kød er ikke bare kød – Se bare på prisen 🙂

Men klogere bliver man ikke ved at bede om facit – Ligesom i skoletiden, hjalp det ikke at slå løsningen til ligningen i matematik op, bagerst i bogen.

Når det kommer til madvare – råvare, så er produkterne meget individuelle. Det kræver man sætter sig ind i sit enkelte produkt. Og lige med kødet nede fra Netto, så findes der vel ikke større variabel til vores ligning.
Jeg syntes der er en kedelig tendens til at folk kaster billeder op af en pakke kød fra netto og så vil man gerne vide om det er skidt eller kanel, 10 eller 20 timer i gryden.

Her mener jeg at vi alle skal være bedre til at vurdere situation og produktet som vi har handlet. Fordi, hvad forventer I egentlig selv af det produkt som er hentet i Netto?

Har roastbeefen kostet 75 kr. for 1 kg, kan man så forvente at 10 timer i vores magiske gryde kan servere topklasse måltid?

Vi er blevet mange, mange nye på kort tid på denne gode side, og vi skal hjælpe hinanden med at blive bedre til at lave udsøgt mad i vores eget køkken – i vores magiske gryder!

Men min holdning er – At den udsøgte mad kommer altså ikke ved at købe roastbeef til 75 kr. i Netto, for det stykke kød (min påstand) har aldrig været udset til at blive gourmet eller udsøgt!

Vores magiske gryder kan forvandle gode produkter ind til en færdig behandlet steg som er fantastisk! Vores magiske gryder skal hjælpe os opnå lige den kerne i kødet som vi ønsker – Men forvandle et stykke læder til en Gucci sko, for det kan de ikke gøre på Noma heller!

Så husk nu – Når I skal lave jeres nytårs steg – Køb et stykke kød hos jeres slagter, snak med håndværkeren om hvad planen er! Han/hun ved præcis hvilket stykke kød som I skal bruge og de vil med garanti gerne fortælle jer om kødet han sælger!

Afslutningsvis vil jeg gerne fortælle om en fantastisk oplevelse jeg senest har haft.

I anledning af fødselsdag, så kørte vi ud til en lokal gård, som netop havde fået slagtet en prægtig ko, af en gammel art som jeg desværre ikke kan huske navnet på. Men landmanden fortalte stolt stolpe op og ned om kvæget og den gode behandling de får hos ham.

Jeg handlede for 1400kr – Cirka 8 kg kød. Dog var det kun de 3 kg som var fordel på 2 culotter – 350kr. Pr stk.

Fedtmarmorering og kødets farve lignede jo ligefrem noget man ikke har set før – Og jeg valgte at give dem 10 timer i gryden – Det skal retfærdiggøres i at det var en hverdag – Så de kom i om morgenen og hevet op til servering om aftenen. Jeg vil sige at 6 timer – så ville det være fint.

Men WAUW – WAUW WAUW! Sikke noget kød! Mørt, smagfuldt og ganske enkelt Michellin restaurant værdigt! Jeg tog tilbage og fortalte landmanden om hans produkter og hvad jeg havde gjort – Denne historie har nu spredt sig i vores lille lokalsamfund!

 

Godt nytår! Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *