Baggrund
Efter nu et par sæsoner med meget generende pollenallergi og støvallergi, måtte der ske noget.
Som mange andre så starter det hos egen læge, og det eneste de kan gøre er at udskrive piller og tage priktest. Når så intet af det fungere, så udskriver de en pakke piller mere.
For mange år siden blev jeg ellers behandlet for nogenlunde samme situation og alle gener forsvandt efter behandlingen. Men efter at have siddet i Nordhavnen på byggeriet med meget støv og ikke mindst trafik fra 100-vis af lastbiler hverdag, så er min egen overbevisning at min krop blev overbelastet med støvpartikler. Og det ene har så sat gang i det andet.
Jeg havde flere dage hvor jeg tog hjemme fra og så kom ind på arbejdet, for så at blive syg efter 20-30 minutter på arbejdspladsen. Dette var vel og mærket inde på kontoret. Det hjalp altid at komme ud i det fri og få lidt frisk luft, men andre dage hjalp det heller ikke.
En ting som også generede meget var eksem. Lægen sagde det var børneeksem og det “skulle bare smøres”, men når det kommer af allergi, så forsvinder det ikke bare!
En tydelig ændring var der i at komme hjem og sidde og falde til ro. Nogen dage blev det også så slemt på arbejdet at jeg var nødt til at tage hjem. På de slemme dage var det vejrtrækningen som også blev påvirket.
Nu efter at have startet nyt job og sidde i en noget anerledes situation, så syntes jeg der var grundlag for at få forsøgt noget nyt.
Jeg sad tilfældigt og zappede igennem noget TV en søndag for en måned siden, og her faldt jeg over denne udsendelse som DR2 har fået lavet omkring alternativ behandling.
Se DR udseendelse her på DR TV
Det er Lasse Spang Olsen som konfrontere eliten på Herlev hospital med flere dygtige mennesker fra Danmark som behandler med akupunktur.
Det var faktisk 2. gang jeg så denne udsendelse, men det fik ligesom triggert mig til at få taget kontakt til en behandler her i Hillerød.
Behandling
Jeg har nu modtaget 3 behandlinger á cirka 45 minutter.
Første behandling startede med en masse forklaring om hvordan jeg spiser og lever, og ikke mindst hvordan min krop reagere på allergien. Alt dette har betydning for hvordan behandlingen skal målrettes og det giver ganske god mening.
Én ting som jeg ikke havde tænkt så meget over var aspektet til “indvendig” behandling. Behandling med nåle sætter gang i en masse funktioner i kroppen som skal genetableres og ikke mindst genopbygge de funktioner som enten ikke arbejder effektivt eller er gået i stå. Men indvendig behandling handler om lever funktion og fordøjelse generelt.
Derfor er behandlingen også omfattet af nogle forskellige piller som skal tages for at hjælpe hele kroppen på vej.
Behandling 1
Den første egentlige behandling var ret spændende. Jeg var egentlig ikke nervøs for nålene, men mere hvordan kroppen ville reagere. Nåle har jeg prøvet rigeligt gange for vaccinationer, så det handlede mere om den egentlige reaktion på behandlingen – Ville den komme med det samme eller efter tid?
Efter at have fået nåle i tærene, fødder, nakken, panden, arme og hænder, så blev der sat 8 nåle i mit venstre øre. Det er åbenbart der de fleste punkter sidder for at trigge kroppens funktioner.
De nåle som jeg kunne mærke mest var dem i tæerene. De er faktisk lidt ubehagelige idet de bliver sat og så lige drejet… Det kunne mærkes.
Resten af nålene er ikke noget man mærker.
Dagene gik og efter 3 dage begyndte jeg at mærke en tydelig ændring i energiniveauet. Desværre fik jeg ødelagt det hele lidt da jeg i weekenden valgte at gøre seng rent – Og der var nok lige lovlig meget støv og andet i sengen som fik sat godt gang i min allergi.
Behandling 2
Anden behandling fik jeg 1 uge efter den første. Og nålene blev sat på samme måde. Afslutningsvis fik jeg sat 1 nål og 1 magnet i øret som skulle blive siddende for længere påvirkning. Det er noget som selv falder ud efter 5-10 dage.
Efter denne anden behandling begyndte jeg virkelig at mærke en vis forskel. Både på reaktioner overfor støv, og i min daglig dag med eksem som generede.
Især eksemen forsvandt og blev meget mindre generende! Min hud i ansigtet begyndte at blive meget pænere og energien var forsat på godt niveau.
Jeg begyndte allerede et par dag efter anden behandling virkelig at have mere overskud og meget færre gener.
Behandling 3
Endnu en uge gik der mellem behandling 2 og 3. Og tredie behandling foregik på samme vis som de 2 andre. Dog skiftede de blivende nåle til højre øre.
Resultater efter 4 uger
Der er nu gået 4 dage siden tredie behandling og jeg kan stadig mærke gener fra støv når jeg gør rent, men generne er langt mindre og forsvinder hurtigere!
Jeg får en meget begrænset mængde af eksem som jeg stadig giver noget creme, men det er i tydelig bedring.
Piller mod allergien tager jeg slet ikke, det er lidt imod hvad alt hvad alternativ behandling står for, men der har kun været 2 gange hvor jeg egentlig overvejede dem.
I min daglig dag har jeg fået et langt større overskud og hvor jeg førhen gik hverdag og var påvirket af allergi ved røde øjne, kløende øjne eller problemer med vejrtrækning, så er det nærmest væk!
Behandling med akupunktur tager dog tid og der var heller ikke lovet et mirakel! Kroppen skal som sagt genopbygge/opstarte funktioner, og hjælpes så på vej med piller med forskellig indhold.
Min næste behandling er tiltænkt til om en måned for at følge op på at processorerne forsætter og kroppen forbedres.
Hvis nogen skulle have spørgsmål er I meget velkommen til at skrive mail eller kontakte mig på anden vis.