Æblet er umiddelbart ikke faldet langt fra stammen når det handler om biler i vores familie.
Efter 2 gode år med Ford Focus Econetic 1.6 Diesel Stationcar, havde bilen sin 3 års fødselsdag og jeg havde kørt godt 60.000 km i den.
Vi havde købt den som ny-brugt bil hos Ford i Valby og den havde på det tidspunkt kørt 22.000 km. Jeg havde derfor en ide om at det var på tide at kigge på markedet efter ny brugt bil og ikke mindst finde ud af hvad Focus’en var værd.
Efter en dejlig bil-weekend hos diverse producenter, så var vi ikke blevet et hak klogere. Vi havde fået skudt ideen om en Toyota Auris Hybrid Stationcar i sænk – Da vi blev oplyst at denne ikke bruger hybrid delen ved kørsel over 70 km/t – Ret vigtigt eftersom jeg kører 60+ km på motorvej hverdag.
Tilbage på tegnet bordet og vi droppede ind hos den lokale Ford i Hillerød. Her tog vi en tur i Kuga og som det bør sig, selvfølgelig med alt i udstyr: Automatgear, 180 “heste”, stor navigation osv.
Inden vi satte os i bilen var vi klar over budget og hvor vi havde vores råderum. Og en bil i denne prisklasse var ikke muligt eller interessant.
Men Charlotte har altid haft en forkærlighed for SUV klassen så nu var vi jo i gang – så må tog vi denne med. Og der blev jeg da også overtalt. Men vores egentlige budget var nu overskredet betragteligt.
Planen var at Focus’en skulle have været byttet med lignende, men forhandlerne vi besøgte vendte ALDRIG tilbage… Det går simpelthen FOR godt må vi konstatere.
Jeg ville gerne undersøge alternativer til Ford’s Kuga, da den ligger i den lidt højere ende af prisklassen, og der fandtes ikke mange brugte da den blot lige var kommet på markedet med det nye facelift og nye motor.
Nissans Qashqai var det bedste alternativ for os tilbage i Juli, men komforten og køreregenskaber var bare ikke lige så gode som Kuga’en. At Ford Kuga er sat op på samme undervogn som vores Focus, kunne mærkes og havde en stor betydning for at det var den bil vi følte os bedst tilpas i.
Så en onsdag eftermiddag kørte jeg forbi Ford i Hillerød til en snak, og det endte med en underskrift på en sprit ny bil.
Den 29 juli hentede vi så vores helt nye bil. Noget som altid har sagt jeg aldrig vil gøre, men det her er så resultatet af at tage kvinder med ud og handle bil…
Så hvad hentede vi?
En Deep Impact Blue Ford Kuga, Titanium Plus med 150 “heste”, Audiopakke med navigation på 8″ skærm, træk og tagbøjler monteret, parkeringsensor for og bag m. semi-automatisk parallel parkeringsystem. Kabinen er delvis læder, gummi måtter til hele bilen og vinterdæk på stålfælge.
Prøv lige at se den farve! Den er fandme lækker!
Efter nu præcis 7000 km har denne bil kun leveret varen. Den ligger fremragende på vejen, der er ikke nævneværdig støj i kabinen, kabinen er lækker og komfortabel, størrelsen passer os perfekt og bagerummet fungere super godt.
Det er ganske enkelt super fedt at sidde det højere og ikke mindst stige ind i bilen og ikke ned. Med alderen kommer der nok lidt mere komfort på drengen end fart og biler der ligger lige over asfalten.
Som ventet kører den selvfølgelig ikke lige så langt på literen som Econetic, men indtil nu har jeg ligget på 17 km/l diesel, hvor Focus var 22 km/l diesel.