Efter det kæmpe store Grand Canyon gik turen videre i landet med den røde jord.
Vores mål var nu sat mod Bryce Canyon og den næste national park.
Vi havde hjemmefra ikke fundet de helt vilde ting at se på denne rute, men det gode ved denne type rejse, er jo at man bliver meget fleksibel.
Så når vi kører i et landskab hvor der er så flot og imponerende natur, så bruger man tiden på at holde ind og bare lige stå og observere lidt og suge til sig.
Dog kommer der altid lidt sjove ting undervejs. F.eks. billedet herunder hvor vi er stoppet for at holde pause med en tank. Denne tank ligger inde i afgrænset indianer område. Derfor kan man lige pludselig tillade sig at sætte skilte i døren, som afviser alt elektronisk betaling, på trods af reklamerne…
Her på denne tank i indianer reservatet, tog de kun imod kontanter for brændstoffet. 
Da vi havde rundet halvdelen af ruten mod Bryce – Så kom vi forbi endnu mere imponerende landskaber!
Vi var ankommet til et område der hedder Lake Powell. Her starter Colorado River, som løber og bugter sig nede i disse enorme åbninger i landskabet. Den løber så hele vejen til Grand Canyon.
Her i ved Lake Powell har man så bygget en imponerende dæmning. Ligesom andre steder i denne tørre stat, så er det for at skabe mere kontrol med vand der løber igennem landskabet, og ikke mindst for at høste energi til strøm.
Dæmningen ved Lake Powell hedder Glen Canyon Dam.
Her er opbygget et flot rekreativt område omkring dæmningen da der skabes muligheder for at komme ned og sejle på Colorado river og ikke mindst blot gøre dæmningen til et turist stop.
Vandet siver rundt om dæmningen og ud af stenen på den anden side.
Desværre var heldet ikke med os da vi ankom til dæmningen. Der var problemer med elevatoren som skulle transportere turister og gæster ned til bunden af dæmningen. Vi kunne derfor ikke få den helt vilde oplevelse i denne omgang.
I stedet drog vi videre og vi kørte mod Bryce. På vejen kører man faktisk forbi Zion National Park. Det var dog ikke et stop vi tog i denne omgang.
Ruten blev ikke mindre imponerende efter vi forlod Lake Powell området. Ruten som vi kørte var virkelig flot og overvældende. Vi holdt frokost pause på ruten og nød et pit stop ved et historisk sted hvor spaniere havde etableret handles ruter for mange mange år siden.
Men målet for i dag var at komme ud til Bryce Canyon og få tjekket ind på vores motel. Vi skulle bo ganske imponerende ude i ingenting, men tæt på national parken.
Efter vi havde checket ind, kørte vi mod National Parken for lige at få de sidste lyse timer udnyttet.
Og hvilket syn…
Hoodoos – Kalder man disse monumenter
Bryce Canyon blev vi anbefalet af Charlottes onkel, og det var virkelig glade for. Det var spektakulært! Fantastisk syn og oplevelse!
Denne park basere sig meget på transport i egen bil for at kører imellem de mange udsigtspunkter. Parken indbyder også meget til vandreture ned i kløfterne, og her er det noget mere overskueligt i forhold til Grand Canyon.
Vi trillede lidt rundt denne eftermiddag/aften for lige at danne os et indtryk af hvordan vi skulle bruge næste dag og ligesom lægge en strategi. Og efter at have kørt fra port indkørsel og de små 7-8 miles til enden, så kørte vi tilbage for at nyde solnedgangen og skyggerne overtage.
Igen er det svært at danne sig et overblik og fornemmelse for størrelsen på disse ting, men det er virkelig stort. Det er dog betragteligt mindre end Grand Canyon og det er netop her Bryce vinder. Det at man faktisk kan overskue at vandre ned og opleve disse hoodoos, som de kalder “monumenterne”, er det som gør denne park så fantastisk.
Også at selvom det er en oplevelse lidt som Grand Canyon med at kører langs med kanten, så er det alligevel så meget anderledes, fordi man har disse hoodoos på begge side af ruten og ved hvert stop får man virkelig en ny udsigt.
Vi var klar på morgendagens program!