Grand Canyon! Uvirkelig fantastisk udfordrende kæmpe natur!
Fakta:
Grand Canyon er en kløft, som er ca. 1.600 m dyb med meget stejle skrænter i Coconino County i det nordlige Arizona, USA. Grand Canyon ligger i Grand Canyon National Park, en af de første nationalparker i USA.
Grand Canyon er 446 km lang og op til 26 km bred og har en dybde på cirka 1,86 km.
Vi kørte ind fra South Rim – og det er da også den mest besøgte da den er åben hele året. Den nordlige lukker når vinteren rammer.
Vi kørte tidligt hjemmefra for at være i parken ved solopgang og det var der ikke mange andre som havde i tankerne, men de som var mødt op havde samme udstyr med som jeg: kamera, stativ, varmt tøj og tålmodighed.
Jo det er jeg som står ude på kanten til venstre… Det siger lidt om størrelser, som ellers kan være svært at vurdere på disse billeder.
Langs med kanten er der etableret en rute til at vandre. Og her er flere steder man markere hvad det er som Grand Canyon består af. Både som på billedet her – de forskellige typer sten/kalk/granit og meget mere. Men også meget omkring det at danne sig forståelse af årene der har skabte denne kløft.
Vi havde en noget overskyet dag da vi gik rundt på kanten – Men det som kan syntes som “ærgeligt” er fantastisk rart når man nu skal gå rundt og det er første gang man besøger stedet. Det er svært at danne sig et overblik over størrelse og afstande for sådanne steder, når der intet i DK er som kan give en følelse af det samme.
Mine billeder denne dag viste sig at blive virkelige gode og en smule dramatisk. F.eks. mit panorama herover – Skyerne giver skygge på jorden og giver god dramatik og størrelse i billedet.
Efter en god formiddag så kørte vi tilbage på motellet for at få en lur og spise noget frokost. Dette værende en oplevelse som jeg rigtig gerne vil se ved solopgang og nedgang – Så bliver det en meget lang dag. Så vi kørte tilbage og tankede op på energi og mad, og da vi så igen ved aften tid ankom til parken – så kørte vi forbi McDonalds og tog mad med ud til det punkt hvor vi ville sidde og se solen gå ned. Det gav nogle hyggelige samtaler med andre turister og lokale som både var lidt missundelige men da også godt kunne se hyggen i at sætte sig på kanten af verden og nyde udsigten med mad og drikke.
På billederne herunder løber solen sine sidste minutter ned mod horisonten. Og i min iver på at få så meget med som muligt, ja så er der skudt i flere retninger. At følge solnedgangen giver jo mange flotte farver og ændringer i landskabet – Smukt at se så stor natur blive påvirket fra et sted.
Vi brugte altså en hel lang dag i Grand Canyon – Man kan sagtens bruge mere og det ville jeg nok gerne en anden gang. Men nu er det set og oplevet – Så bliver det ikke foreløbig vi vender tilbage.
Det er et sted som skal ses og opleves, man skal tage sig den tid der skal til – For det kræver man sætter sig ned og studere udsigten og lige får “opfattelsen” med af dette sted. Fordi for os små danskere kan det være svært at sætte størrelse og mål på og vi er vant til at når man krydser fra Sjælland til Jylland – Ja så skal vi lige over Fyn – Det er jo altså små distancer på dette kontinent.
Vi valgte ikke at vandre op og ned da størrelsen på dette sted ganske enkelt overstiger vores kompetencer og evner. Det kræver god kondi og god håndtering af varme når man vælger at gå ned og udforske kløften – For så at begive sig op igen. Det er enorme højdemeter på svært underlag.
Her i parken er der mange fine forhold og det kan fint sammenlignes med Yosemite når det kommer til gratis transport i parken, campingpladser, toiletter og alt det praktiske.
Uden for parken er der også flyvepladsen som giver mulighed for helikopterture. Og det var også en ting vi faktisk havde tænkt på efterfølgende, men det kan være at man vil gøre det en anden gang som et kortere besøg hvis man alligevel kommer forbi.
Hvis der skal siges noget negativt om dette storslået sted – Så er det nok netop udsigten der også kan være negativ. Det kan være overvælgende og når man bevæger sig rundt langs med kanten, så syntes udsigten meget den samme og ens ligemeget hvor man er.
Men det er netop denne følelse der skal håndteres ved at sætte sig ned og betragte, nyde og opfatte situation, tid og sted.