På vej væk fra Las Vegas!
Vi kom ganske roligt ud af Vegas – Næsten som om at byen ikke var stået op efter festen eller en lang nat med spil.
Vi checkede ud fra Circus Circus og kørte nu videre mod Willams hvor vi skulle overnatte mens vi besøger Grand Canyon.
Vi kørte efter at ramme Route 66 – Lidt en tur i turen – At kører på Route 66 er jo en oplevelse som mange tager separeret og kører.
På vejen ville vi gerne gøre et par stop og se lidt og det var faktisk ikke fordi at ruten bød på det vilde, men et sted havde vi set som skulle være et natur reservat og sted at se fugleliv.
Det skulle dog vise sig at være ganske kedeligt og vi brugte derfor ikke meget tid her, men spiste noget frokost og kørte så videre.
Ankomst til Havasu National Wildlife Refuge. Et ganske kedeligt sted og bestemt ikke et sted med liv.
Ude i ingenmands-land, langs med Route 66. Stadig plads til et toilet og en lille shop.
Tid til at tanke – Og man må sige at de gør lidt ud af deres tankstationer og ikke mindst lastbilerne der levere brændstof.
På flere tankstationer kørte der direkte TV i standeren og mange steder var indkøbs mulighederne mere varieret her end i en Fakta.
Store landskaber – Brede veje. 
Et pitstop hvor også nogle af de store godstog gør stop – Ganske imponerende lyde der kan komme fra sådan en krabat.
Som vi næsten var ved at lande ved Williams – Så kørte vi på en større motorvej I40 East – Og der kom pludselig melding i radioen og kaos og skilte begyndte at vise “massive traffic” og andet mindre positivt.
Vi tog derfor en last second beslutning, kør fra lige inden kø kaos. Det ændrede vores rute en del og ikke mindst ankomst tiden – Vi ente med at kører på det de kalder Backroads… Eller i DK: Grusveje over bjerge.
Den sidste bid af I40 skulle vi altså ikke kører – Og vi ente i stedet med at kører igennem national forest. Eller det som man også kan det vilde liv og et sted man ikke vil strande i en sportsvogn. En ting var sikkert – Ford Mustangs er ikke bygget til den rute vi kørte, men det vidste GPS’en jo ikke.
Det begyndte at blive noget besværligt da GPS’en blot viste retning men faktisk ikke havde veje indtegnet – Men alligevel fandt vi vej igennem. Det var en større test for tålmodighed og nerver!
Som tiden gik og vi ikke kørte særlig stærkt da vi konstant kørte over sten og andet godt, ja så gik solen også ned af – Det skabte fantastiske scenarier ude i vildmarken, men at se dem fra en Mustang var ikke ønsket. Og da slet ikke når man ikke vidste om vi faktisk ville kunne kører hele vejen på disse bjergveje.
Et resultat af at kører i grus og på den røde jord er at ens bil bliver meget, meget, meget rød! Af støv! Der var rød støv over alt og jeg måtte forsøge at tørre lidt af med en klud da vi kom frem til motellet i Williams.
Det viste sig at der havde været politijagt på motorvejen som var resulteret i skydere midt på vejen – Og derfor var alt gået i stå. Der var mange gæster som skulle til samme motel som os, og de sad enten i køen eller også kom de også med lige så røde biler.
En begivenhedrig dag sluttede med mad fra McDonalds og så i seng – Vi skulle tidligt op og kører ud til Grand Canyon næste dag – For at fange solopgang!