Efter et forår og en halv sommer med studier i hvordan man laver de gode ribs selv – Ja så fik jeg endelig skrabet ingredienser og udstyr sammen til at udfører et lille forsøg.

Målet var simpelt: Kød skal “falde” af benene og må IKKE være tørt.

Det kræver jo lidt planlægning, når man som jeg gerne ville prøve denne første gang med en periode på 36 timer i vandet. Og derefter eksperimentere ved at grille med røg og uden røg, på gasgrill vs. kuglegrill.

Forløbet:

Onsdag morgen: Ribs blev taget ud af fryseren. ca. 1kg.

Onsdag aften:
Alle sider blev penslet med Dijon honning-sennep. Jeg ønskede ikke at bruge en stærk sennep, og i vores husstand er vi ret glade for denne honning til alt mulig andet også.
Siderne blev så drysset med dry-rub. Her brugt jeg samme opskrift som på Pulled Pork.
Lad det være sagt med det samme – Spar på chili og cayennepeber! Det blev lige stærkt nok!
Følgende ændringer til opskriften blev foretaget i dry-rub:

  • 1 spsk. cayennepeber
  • Røget paprika
  • Ingen chili

Der blev pakket ind i vakuum og og lagt i badet. Temperatur: 63 grader.

Fredag aften:
Det helt store setup blev stillet klar og tændt op. Grillkul startet op, og røgflis lagt i vand. Gasgrillen blev stillet frem og tændt op.
Tilbehøret denne aften blev rodfrugter med krydderurter og olie i ovnen.

2016-06-17 17.42.25 HDR-2
Ribs taget op af Sous Vide karet
2016-06-17 17.51.22
Kl. 18 blev pakkerne taget op af gryden, pakket ud, “tørret” lidt med køkkenrulle og lagt i et fad.
2016-06-17 17.51.03
Der blev lagt røgflis på kuglegrillen. 

Mens der kom godt med røg i kuglegrillen blev der penslet BBQ-sauce på de første 3 sider.
1 side lagde jeg på gasgrillen og 2 blev lagt i røg på kuglegrillen.

Den anvende BBQ-sauce var købt færdiglavet – Jeg havde ikke tiden til at koge en selv – Det er klart noget som skal gøres næste gang.

1 stk side på gasgrillen med BBQ sauce
2 sider på kuglegrillen, penslet med BBQ-sauce. Fik ca. 15-20 min. med røg med passiv varme.
2016-06-17 18.02.57
Resultatet efter grill
2016-06-17 18.22.04
Fantastisk kød med massere af smag!
2016-06-17 18.05.43
Selv benene blev lige til at skærer igennem.

Afsluttende ord:

Resultatet af godt 1,5 døgn med sous vide og afslutningen på grillen: FORRYGENDE mad!

Det er et større arbejde at stå og pakke alle siderne, krydre dem og igen pensle dem over grillen, men det belønner sig stort når de serveres!
Værende første gang brugte jeg også en del tid på lige at finpudse teknikken og der jo ikke tvivl om at når vi laver det næste gang – Så behøver jeg ikke tænde 2 grill’s og jeg behøver ikke lave forsøg med røg.

Smagen var jeg meget tilfreds med, om end at de blev lige spicy nok! Jeg brugte slet ikke chili i min rub, men 2 spiseskeer med cayennepeber var altså også overkanten! Årsagen skal man selvfølgelig finde i, at der ikke er lige så meget kød som på en nakkefillet til pulled pork.

Jeg vil anbefale altid at købe gode kvalitets ribs! Lad være med at købe dem som er kogt og kontroller altid for hinder på bagsiden af siderne.

På diverse fora og hjemmesider vil man finde mange forskellige tider og temperaturer for hvordan kødet skal behandles i Sous Vide gryden. Årsagen til at jeg valgte 63 grader – Hvilket kan være til den lave side for svinekød – Var at jeg jo har lavet pulled pork ved 70 grader. Og da jeg vidste jeg skulle afslutte på grillen hvor der pensles BBQ på – Ja så skulle det nok blive færdigt.

Målet blev indfriet for denne type mad i Sous Vide. Kødet slap ultra let benene og var lækkert mørt men stadig med et bid i. Krydderi-mixet må tilpasses til perfektion næste gang og BBQ-sauce laves selv 🙂

Skriv i kommentarfeltet hvis I har spørgsmål  eller kommentarer…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *