Planlægningen og forberedelserne til hvad der skal ske i vores lille have i år, er så småt i gang.
Senest er der landet frø som skal sås, det kommer jeg tilbage til.

Drivhus – Altan 3

Min søde kæreste har siden vi flyttede i hus, snakket om at få sig et lille drivhus hvor hun kan have agurk- og tomatplanter.
Så i sidste uge blev der målt op til et vægdrivhus og bestilt fra Bauhaus.
Der blev bestilt et Juliana ALTAN 3 1,3m2 med sokkel. Med en aften eller to hvor der blev kigget lidt rundt på nettet, fandt vi hurtigt en del besparelse at hente på selve drivhuset, men også på levering. Mange hjemmesider og byggemarkeder sælger de populære mærker, men der findes også mange varianter af vægdrivhusene. Men ved at google lidt rundt og huske nogle af de hjemmesider jeg har handlet på før, så endte vi hos Bauhaus. Her fandt vi den billigste pris og gratis levering som det eneste sted. Flere tilbyder gratis levering – til nærmeste byggemarked, andre tager 250 kr i fragt til nærmeste byggemarked.
Bauhaus leverede på 3 dage, fint informations niveau med både mail og SMS da pakkerne var på vej.

Tankerne bag valget har været meget omkring placering og ikke mindst udbygge af den lille plads. I første omgang blev der kigget på den mindste som hedder Altan 2, men da vi kunne se der ville være plads til 3’er modellen så ville det blive lidt sjovere.
Der blev hurtigt tænkt effektivt areal når nu det samlet areal ikke er særlig stort. Med Altan 3 modellen kan vi have hver vores halvdel og stadig kunne træde ind i rummet.
Drivhuset skal sættes op af væggen mod skuret. Her vil det stå sydvendt og stå på terrassen. Haven vi har er jo ikke særlig stor, så at købe et “standart” drivhus ville tage meget plads. Kombineret med at vi bor et sted hvor det blæser ganske meget, så gør vi bedst i at sætte det fast på huset og få det i læ. Det er allerede set i nabolaget hvordan drivhuse de kan lægge sig ned pga. vind og vejr.

Indholdet i drivhuset denne sommer vil vi forsøge at så selv.
Onsdag kom der brev med små poser af frø som skal sættes til forspirring. Så i forsøger vi os med:

Frø
Frø til drivhuset
  • Cherry tomat – Gardeners Delight og Tumbler.
  • Alm. tomat – Heinz 1350
  • Agurk – Marketmore 76
  • Peberfrugt – California Wonder og Golden California Wonder
  • Blomst – Tagetes patula
  • Chili planter – Granats Øko. og Fuglebjerggaards Perfume Øko.
  • Yderligere skal der sættes lidt forskellige krydderurter i potter

Frø til chiliplanterne købte jeg allerede sidste år med tanke om at skulle drive dem frem i vinduskarmen. Nu må planen være at drive dem frem i minidriv hus som blev købt i sidste uge, for så at stille dem i drivhus når varmen er til det.

Minidrivhuse i vinduet

Forspirring havde jeg allerede planlagt at skulle gøre for vores chiliplanter, men udvidelse af grøntsager er vi nu gået all-in. En varme plade hvor der placeres 7 minidrivhuse på skal sikre god spiring for chiliplanter, tomater osv.
Det er selvfølgelig fordi at ingeniøren ikke går halvt ind i tingene – så når nu vi skal dyrke i drivhus, så gør vi det fra bunden af.
Derfor blev der i sidste uge leveret en pakke med vores setup til minidrivhus. Der kigges stadig på plantelys og hvordan det skal løses. Udfordringen er, at chilifrøene skal sås tidligt for at få en god høst i sensommeren. Men hvis der først sås i marts hvor de lyse timer er tilstrækkeligt, ja så er planten allerede bagud.

Jiffy

Fra samme forhandler købte vi det som hedder jiffy’er. En Jiffy-plante laves på et frø (tomat, agurk, chili), der sås i en special udviklet skovbriket, som er omsluttet af et net, der tillader rødderne at vokse uhindret igennem. Skovbrikketterne dyrkes i plantebakker, der sikrer luftcirkluation på alle sider. Når rødderne trænger igennem nettet, trimmes roden på grund af luftcirkulationen. Derved dannes de utallige små rødder, der danner baggrund for den ekseptionelle rodudvikling, der er Jiffy-planternes kendetegn.

Mere omkring forspiring og forberedelser kommer løbende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *