Med købet af mit nye Nikon D7100 vidste jeg godt at billederne ville blive større rent fysisk og at de på harddisken ville fylde mere.
Derfor var jeg allerede ved at kigge på større SD-kort til det nye kamera, men også af den grund at det kan håndtere 2 stk. af gangen. Det er en meget fed feature og jeg var da også ved at snakke mig selv fra det at købe nye SD-kort da det måske ikke rigtig var nødvendigt.
Til mit D3100 har jeg kørt med 3 stk. på 16 gb og det har været ganske optimalt og fungeret praktisk. Det ikke fordi det er svært at skifte kort så det har ikke været argumentet for at købe nye.
Nej det som blev min hurtige erfaring med det lækre D7100 er den hastighed som SD-kortene bruger på at skrive/gemme billederne med. Jeg måtte sande at jeg ved flere lejligheder hvor man jo tildels trykker heftigt eller faktisk holder udløseren nede – at optagelserne af billeder stoppede op.
Det gik op for mig at den buffer som er i D7100, der skal tage billederne på 25 mb og derfra sende dem til SD-kortet ikke var særlig stor og med SD-kort som ikke kunne følge med, jamen så blev bufferen fyldt og det tog nogle sekunder for kameraet at overfører billederne til SD-kortet.
Jeg måtte kigge lidt rundt på WWW og kom frem til at bare fordi der står “100x” eller “133x” betyder det ikke meget for hvad hastigheden er. Jeg har hele tiden været klar over at der indeles i “classes” og at class 10 var bedst. Men som tiderne skifter så kommer der noget hurtigere og man snakker nu om U’er. U1, U2 og U3 er dem jeg har lært at kende.
Jeg fandt ud af at mit hurtigste kort af de 3, overførte data med 35 mb/sek. Det er jo ikke meget når billederne fylder 25-30 mb. Og slet ikke særlig meget når man gerne vil skyde måske 5 billeder i sekundet! (Som D7100 kan). Det er ikke hverdag det er den hastighed man skyder med, men dette punkt ramte mig 2 gange bare mellem jul og nytår.
Juleaften tog jeg billeder og pga. lav belysning satte jeg lukkerhastigheden lavt og ISO-værdi op osv. det giver lidt mere fylde på billederne og når man forsøger at fange den lille nevø løbe rundt så bliver der hurtigt trykket mange billeder – men alligevel ikke så mange som jeg ønskede! For kortet kunne ikke følge med.
3. juledag var der floorball turnering og der handler det om at fange action og ting sker hurtigt. D7100 blev indstillet på CL som tillader mig at holde udløseren nede og spejlet knepser løs! – Eller det håbede jeg på, fordi det der igen skete var at jeg blev ramt af bufferen og hastigheden på kortet.
Så tilbage ved WWW undersøgte jeg hvad der skulle til, andres anbefalinger og selvfølgelig værdi vs. pris.
Jeg kiggede på mange men endte med at gå i dybden med SanDisk’s Extreme Pro kort. SanDisk kender jeg og har allerede 2 kort brugt til andre ting end foto.
Vi snakker nu nogle helt andre værdier og hastigheder! Jeg har erhvervet mig 2 stk. 32 gb kort og de skriver med 90 mb/sek og læser med 95 mb/sek!
De er angivet som Class 10, U3! Hold da op en forandring! Jeg har netop dags dato skudt løs bare for test, med mit 70-200 som var monteret på og jeg kan rent faktisk nu sætte fingere på udløseren og holde den nede – Den bliver bare ved og ved og ved! Længste skudsalve var på 51 stk. og jeg tog en tidstest med 31 billeder på 10 sek! Det var med lukkerprioritet sat på 1/160.
Jeg er ganske enkelt målløs! Og jeg er total imponeret! de har 2 nye kort har givet mig det der manglede i det her kamera! Hastighed! Sikke en hastighed!
Formålet med opgraderingen har selvfølglig været klar – Sri Lanka om 1 uge – Der skal alt spille! Og det må jeg sige det gør nu! Det bliver super fedt at få skudt billeder med D7100 på rejsen og ikke mindst på Sri Lanka. Mit 6 måneders ophold er dokumenteret med et sony kompakt kamera og mobilkamera – Det skal gøres på den bedst mulige måde denne gang.